Du er her » Unika » Nyheder » Årets Erhvervspris 2016 i Erhverv Silkeborg

Årets Erhvervspris 2016 i Erhverv Silkeborg

Marts 2017

– Det er et fantastisk skulderklap. Vi er meget stolte, sagde Bo Johansen efter at han og broderen Steen Johansen havde fået overrakt den fortjente hæder, nemlig at få Årets Erhvervspris 2016 i Erhverv Silkeborg.

I dag har Unika 100 ansatte, og de stolte brødre værdsætter hver og en, for det er i fællesskab, at vi opnår de daglige resultater, som har givet os denne flotte pris.

I sin tale fremhævede direktør i Erhverv Silkeborg, Torben Vilsgaard, blandt andet også den positive virksomhedskultur, og var derudover glad for, at kunne hædre en lokal produktionsvirksomhed.

– Vi ser, at danske produktionsvirksomheder igen begynder at få den anerkendelse, som de naturligt er berettiget til. Det betyder meget for os, at vi netop i år kan fremhæve en produktionsvirksomhed, der samtidig er baseret på en solid teknisk viden på sit felt, sagde Torben Vilsgaard.

Unika fortsætter sin vækst og fremgang. Der er lige investeret 1,3 millioner kroner i en ny maskine til produktionsanlægget. Derudover er en byggetilladelse på plads, og Unika forventer at starte en 600 kvadratmeter stor udvidelse af de fysiske rammer i maj eller juni 2017.