I 2017 startede vi med udarbejdelse af en plan for, hvordan Unika kunne reducere energiforbruget i produktionen. En medarbejder fik den gode idé, at vi måtte kunne udnytte den store mængde overskudsvarme, der hver minut, time, dag og uge forsvandt ud i den blå luft. Samtidig blev følgende energi forbedringer tænkt ind i projektet:
- Undgå at hallerne blev for varme i forhold til påbudt arbejdstemperatur
- Opnå en bedre styring af kølevandstemperaturen til støbeforme og sprøjtestøbemaskinerne
- Overholdelse af FN’s Verdensmål nr. 12
- Kvitte oliefyring
- Sende overskudsvarme videre til Ans Kraftvarmeværk
Ønsket var at udnytte overskudsvarmen fra produktionsmaskinerne i forbindelse med opvarmning og smeltning af plast og samtidig tænke grøn omstilling.
Et samarbejde med Solar Cooling blev iværksat, og beregninger på anlæggets størrelse, og hvordan udnyttelsen kunne fordeles blev udarbejdet.
Idéen blev til virkelighed i løbet af 2018 og resulterede i fjernelse af oliefyr, installering af varmepumper og udvidelse og forbedring af køleanlægget.