Det er vigtigt at være opmærksom på, hvordan slutproduktet kan variere, når vi vil fremstille i bio- eller genanvendt plast. Det for øjnene smukke, er ikke altid opnåeligt og muligt i fremstilling af emner i bio- eller genbrugsplast.
Vi har en forpligtelse til at oplyse dette, så der ikke opstår uopnåelige ønsker samt falske forventninger til et slutprodukts visuelle fremtræden, når det er bevidst fremstillet i bio- eller genbrugsplast.
Designere og kunder skal have mulighed for at vurdere, om det er udseendet, eller om det er materialet, der er det vigtigste.
Vælges bio- eller genbrugsplast, skal markedsføringen også vise, at plasttypen er et bevidst valg f.eks. pga. bæredygtighed og grøn omstilling. De færdige produkter kan nemlig variere ved fremstilling i bio- eller genbrugsplast.
Bioplasten kan, alt efter valg af bioplasttype, give udfordringer med skygger og småridser, idet materialet kan være blødere og mere sart.
Genbrugt plast kan give udfordringer med pletter og skygger i overfladen, så det er vigtigt at få forbrugeren/slutbrugeren til at indse, at pletter og evt. skygger og småridser er en valgt egenskab og ikke en fejl.