En ionizer blev vores løsning
At vores produktion afhænger meget af opgaverne, som vi får og skal løse for vores kunder, fremgår ret tydeligt af denne case.
Vi fremstiller transparente plastemner for en kunde og pga. høj statisk elektricitet omkring emnerne, når de kommer ud af plastsprøjtestøberen, tiltrækker denne form for plastemner en del støv.
Vores vigtigste opgave, næst efter kvaliteten af selve støbningen af disse transparente plastemner, er at fjerne støvpartiklerne uden at ridse emnerne inden de enkeltvis pakkes i etui.
Til det formål har vi installeret en stav-ionizer, der ved hjælp af ioner +/- magnetisme fjerner den statiske elektricitet med trykluft, der blæser en koncentreret strøm af statisk eliminerede ioner ud over emnerne, så de bliver antistatiske og støvpartiklerne frigives fra emnet.
En effektfuld løsning på et kundeønske om helt støvfrie plastemner.
Flere cases