Kategorier

Søg nyheder

 
 

2022

Tilbageblik på 2022        In English  

 

Efter at have taget hul på 2023, ser vi tilbage på 2022 – et år, hvor der har været fart på. Ny produktionshal 2022 startede med nedrivningen af et parcelhus, som lå i forlængelse af én af vores produktionshaller. Grunden, hvorpå huset lå, skulle bruges til at realisere en plan fra 2021 om at bygge ny hal, som skal danne rammerne om en mere strømlinet produktion, med gennemtænkt indretning og kapacitet. Første spadestik til den nye hal blev taget i april måned og hallen stod klar med ibrugtagningstilladelse ultimo året. Af hensyn til den løbende produktion, starter flytningen af de store sprøjtestøbemaskiner først i uge to 2023.

Nye funktioner/medarbejdere

I januar tiltrådte Anders Andersen i en nyoprettede stilling som økonomichef. Anders understøtter direktionen samt bestyrelsen og løfter økonomifunktionen til at imødekomme de fremtidige planer om virksomhedens vækst. En nyoprettet stilling, som fabrikschef i plastafdelingen, blev besat i august måned af Kim Lynggaard, som skal understøtte direktionen med produktionsoverblik og bidrage med øget styring af Unikas fremstilling af plastemner samt starte nye workflow tiltag. Der er allerede gang i nye spændende tiltag, og vi har et mål om endnu flere i 2023. Find de to nye medarbejdere under kontakt.

Reduktion af spild

I løbet af året har vi øget fokus på minimering af spild i produktionen. Ved involvering af medarbejderne, har vi formået at sende hele 31 ton skrottet emballage til genbrug. Indførte procedurer sikrer ligeledes at fejlproduktioner, som kan genanvendes, bliver sendt til kværn og genbruges, så containeraffaldet bliver mindre. Et nyt projekt omhandlende bedre udnyttelse af energien i værktøjsafdelingen resulterede i køb af en kølemaskine, som i 2023 skal sikre produktionsområdet og alle maskinerne får en ensartet temperatur og som, når den sættes i drift medio 2023, kommer til at kunne sende omkring 702.000 kwh retur til Ans Fjernvarme (ca. 40 husstandes årlige forbrug). Projektet afventer at Ans Fjernvarme får etableret en ledning, som kan modtage kapaciteten. Ledningsføringen startes op omkring marts måned 2023.

Nye kunder

Flere spændende projekter er blevet en realitet i 2022 og flere nye kunder er kommet til. Vi har både haft nøglefærdige løsninger med alt lige fra fremstilling af komplicerede værktøjer til sprøjtestøbning af avancerede plastkomponenter til brug i industrien, og projekter, hvor vi har overtaget kundens værktøjer og har klaret alt lige fra sprøjtestøbning til emballage/pakning og udsendelse til detailhandlen.

Ydre omstændigheder

2022 blev desværre til et år med en nytteløs krig, inflation og høje energipriser, som også har påvirket Unika med råvaremangel og øgede omkostninger til materialer og energi. Vi har forsøgt at hjælpe mennesker i nød, ved at give husly til en håndfuld Ukrainske flygtninge i et parcelhus, som fulgte med ved vores køb af en ny tilstødende grund. Flygtningene kunne flytte ind i et møbleret, forsynet og opvarmet hus (Ejvind Johansen stod for indretning ved hjælp af sponsorater fra byens lokale forretninger – STOR TAK FOR DET). Da det blev muligt at ansætte flygtninge, fik flere af dem et arbejde hos Unika, så vi har gjort alt, hvad vi kunne, for at hjælpe.

Nu glæder vi os i den grad til, at 2023 kommer op i højeste gear, at verden stabiliseres og vi ser frem til at kunne få igangsat nye spændende projekter og styrke vores gode relationer til eksisterende kunder og få mange nye tilfredse kunder.

 

Overrækkelse af lærlingelegat

Sydbank Fondens lærlingelegat på 15.000 kr. går til lærling hos Unika...

Læs mere
Messedeltagelse i Düsseldorf

Snart kommer vores udsendte hjem, og vi glæder os til at høre, hvad de har oplevet...

Læs mere
Vi søger flere lærlinge

I værktøjsafdelingen står vi klar til at uddanne værktøjsmagere og industriteknikere, her har vi Mikkel, Kalle, Julie og Rasmus, som alle er ....

Læs mere
Udvidelse i komposit

Udgravning til en ny produktionshal på ca. 598 m² er startet...

 

Læs mere
Nyt i plastafdelingen

Udskiftning af sprøjtestøbere og udvidelse af maskinkapacitet i Komposit...

Læs mere
Viser 1 til 5 af 5 (1 sider)