Overrækkelse af lærlingelegat

Overrækkelse af lærlingelegat

 

Onsdag, den 14. december er en festdag hos Unika Danmark A/S, specielt for vores værktøjsmagerlærling Kalle, som har fået overrakt et lærlingelegat på 15.000 kroner af Sydbank på vegne af Sydbank Fonden.

Legatet skal ses som en anerkendelse af de unge mennesker, som vælger en erhvervsuddannelse. Sydbank Fonden ønsker at vende en udvikling, hvor der kommer til at mangle op til 70.000 faglærte i Danmark (Cefu). Sydbank ønsker at fokusere på fundamentet til landets erhvervsvirksomheder - nemlig lærlingene - som dygtiggør og uddanner sig inden for de praktiske fag. Den udvikling skal sættes i bero, så derfor udpeger vi 60 erhvervsvirksomheder blandt vores kunder til at modtage et lærlingelegat.

Sydbank fortæller, at grunden til at valget faldt på Unika Danmark (blandt 5 andre virksomheder i Midtjylland) var, at Unika giver så mange lærlinge som muligt de rigtige værktøjer og muligheden for at dygtiggøre sig på de praktiske opgaver, som findes i virksomheden. Vi arbejder kontinuerligt på højtryk med at rekruttere lærlinge, der brænder for at dygtiggøre sig.

Det er altid svært at udpege en modtager af et så fint legat, men at det blev Kalle, er bestemt ikke tilfældigt. Han involverer sig, er nysgerrig og bidrager til udvikling i det daglige arbejde, med materiale- og bearbejdningsforståelse i højsædet. Han vil gerne gøre en forskel og vi ønsker, med legatet, at fremme Kalles lyst til at dygtiggøre sig yderligere hos Unika.

Stort tillykke til Kalle.