Unika's historie
 
Da virksomheden blev etableret i 1972 af familien Johansen  var produktion og salg af værktøjer det bærende forretningsområde for virksomheden.
 
Siden starten er der sket meget og virksomheden har flere gange  i løbet af årene måttet udsøge sig større og mere moderne produktionslokaler. Også udnyttelsesgraden af maskinparken er med årerne blevet effektiviseret, således at vi er gået fra oprindeligt almindeligt daghold til, at vi idag kører 3-holdsskift.
 
I dag er virksomheden stadig ejet af familien Johansen, men nu er det de to sønner Bo Johansen og Steen Johansen, der sidder ved roret. Den primære forretningsaktivitet er hovedsagelig  seriemæssig plastsprøjtestøbning samt værktøjskonstruktion, fremstilling og renovering.
 
Selv om der er ændret lidt på forretningsområdet gennem årene er holdningen og værdierne overfor de opgaver som vi bliver stillet af vore kunder fortsat de samme.
 
Vi mener at erfaring, godt håndværk og god service er grundstenene for ethvert godt samarbejde og vi går derfor aldrig på kompromis med dette.
 
 
 
I 2009  fik vi derfor tilføjet ordene " People . Process . Perfection " til vores logo, hvilket afspejler vores holdning og er udgangspunktet for alt hvad vi foretager os i det daglige:

People:

Det er medarbejderne, der definerer Unika. Deres engagement, faglige kvalifikationer og personlige egenskaber danner basis for vores fremtidige vækst og grundlaget for et værdiskabende samarbejde med vores kunder.

Løsninger bliver til i mødet mellem mennesker og vi bestræber os derfor på, altid at møde andre mennesker nysgerrigt og åbent og undersøge alle løsningsmuligheder på en professionel, tillidsskabende og kreativ måde.

Process:
Vi arbejder løbende med processerne i udvikling og produktion og stræber efter en konstant optimering i alle faser. Vi har først en værdi, når vi skaber en værdi for vores kunder.

Perfection:
Kompromisser og “godt nok” er ikke en del af vores dagligdag. Det er vores mål at producere unikke emner hver dag.
by plusGRAFISK l UNIKA A/S